logo

...

 

 

Huldrefolkets land

 

Udstilling med Helga Kristmundsdottir
Fernisering lørdag den 29. april kl. 14:30


"Da djævelen engang gjorde oprør mod Himlen blev han og alle der kæmpede med ham drevet ud i det yderste mørke. – De der så efter ham blev også jaget bort fra Himlen, men de der hverken var med ham eller imod ham, og som ikke sluttede sig til nogen af siderne blev jaget ned på jorden, og dem bød Gud at bo i høje, fjelde og sten og de kaldes i vor tid for alfer eller huldrefolk. – De kunne ikke bo sammen med andre end sig selv, og har magt til at gøre meget både godt og ondt. – Legemer som mennesker har de ikke, men de kan vise sig for os hvis de vil, skønt det ikke er alle der kan se dem". (Let omarbejdet fra "Hemskringla: Hvordan huldrefolket blev til")

 

Den islandsk fødte og i Danmark boende maler Helga Kristmundsdottir, maler landskaber. Ikke landskaber i klassisk naturalistisk forstand, men store, ofte voldsomme landskaber præget af en oprindelig skabelsesproces. Gletsjere, gejsere, vandfald, vulkaner, strømmende smeltevandsfloder der eroderer fjelde og bjerge mens de i en urtid stadig var under forandring, og længe før mennesker eller dyr satte deres spor. Landskaber som de nordiske guder vil føle sig hjemme i, fra en sagntid fra før sagaerne.


Inspirationen er umiskendeligt nordisk, Islandsk, men ingen værker forestiller et konkret sted. De er digtet ud af inspirationen fra opvæksten på en gård i det nordlige Island hvor landskaberne "siver ind i mig" som Helga Kristmundsdottir udtrykker det om processen hvor hun henter inspiration i sit hjemland.


"Hun synes således at arbejde med en række indre følelsesladede billeder hvorigennem alle oplevelser undergår en transformation og tilføres dramatik og vildskab. Det er stærke billeder, der vibrerer af fart og bevægelse på den ene side og af netop skæbne og drama på den anden. Indlagt i de farver, der synes at vælte op fra farvebrønde fra fortiden står ofte en række sorte grafiske strukturer, der skaber skel, dybde og perspektiv i billederne. Hun danner billedfortællinger, hvor naturens enorme kræfter er uimodståelige, voldsomme og alt omfattende, og hvor landskabets enkelte dele ikke nødvendigvis er skildret naturalistisk selvom de mørke jordfarver har en dominerende plads." (Erik Meistrup i Kunstavisen 5/2001).

Om man så kan finde spor af huldrefolkene i Helga Kristmundsdottirs billeder er ikke til at sige. Ikke alle kan se dem, men i den kommende store soloudstilling på Galleri Salling vil man have en chance. Billeder af farverige eventyrlandskaber der byder på masser af oplevelser er der under alle omstændigheder garanti for.


Der er fernisering lørdag den 29. april kl. 14.30 – og alle er selvfølgelig velkomne. Ved ferniseringen er galleriet vært for et glas og en let servering.

Udstillingen kan derefter ses hver weekend til og med den 18. juni

 

 

Galleri Salling pÅ Facebook

 

Vi inviterer dig til at synes godt om ...

 


 


 

 

 

 

 

 

 

 

 


 


logotj

 

 

Skulpturfortællinger er en spændende indføring i en af vor tids mest anerkendte og elskede danske skulptører, Pontus Kjerrman. Kr. 200,-
Hent pdf-brochure om bogen.

 

fh

 

 

Fra Fjorden af maleren Finn Have, med tekst af Preben Heide og digte af Knud Sørensen. Kr 249,-
Hent pdf-brochure om bogen.

 

fh

 

 

Urlandskabets billeder med malerier af Helga Kristmundsdóttir. Kr 135,-
 
.
 
 
Nordjyske horisonter med malerier af Henrik Scheel Andersen og digte af Knud Sørensen. Kr. 198,-
 
.
 
 
Kirsten Kleins En hymne til Irland genudgives på Galleri Sallings nye forlag Tjaldur. Den kan købes i din boghandel eller i galleri Salling. Pris: 400 kr.
Læs mere om bogen her
 
 
.